Sibirisk jernspurv ved Brantevik, Skåne

Som det kan læses her antydede jeg i slutningen af sidste indlæg, at jeg kunne fortsætte et vildt twitch 2016-10-15 efter Hvidkindet værling på Fanø, med et vildt twitch til Stubben i København efter Sibirisk Jernspurv. Jeg skal ærligt sige, at det var utroligt fristende, men ved tiden omkring meldingen var trætheden ved at sætte ind, og jeg fandt det for risikabelt med 2 x 100 km ekstra kørsel. Det kunne være flot at man faldt i søvn bag rattet efter at have twitchet 2 superhits...I stedet ræsonerede jeg - forkert, skulle det vise sig - at den nok var pp næste morgen, da snart sagt alle andre af efterårets tsunami-agtigt mange sibjern indtil da havde været stationære. En talstærk eftersøgning næste morgen viste imidlertid, at fuglen var pist væk, og følelsen af at have smidt en vinderkupon i skraldespanden meldte sig...

Et sibjern ved Brantevik havde været stationær igennem nogle dage, siden 2016-10-12, og den fugl blev nu ekstra-meget attråværdig. Resten af 2016-10-16, samt 2016-10-17, var optaget, så det var med bange anelser at tiden gik og jeg blæste mod Brantevik, meget tidligt om morgenen 2016-10-18. Ved succes med sibjernet ville jeg også forsøge mig med en Mongolsk piber ved Helsingborg, men den tid den glæde...Vejret på dagen var regntungt og mørkt, klassisk for efteråret når det synker ned i mørket medio oktober. Ved ankomst på den smukke kystlokalitet Grönet ved Brantevik var fuglen netop blevet set ca. et kvarter inden forsvindende ind i et krat, så det var bare at stille sig op og vente. Mine medobservatører forlod hurtigt lokaliteten og jeg var overladt til mig selv. Jeg snusede lidt forsigtigt rundt på den stemningsfulde enebærklædte slette, men fuglen var sunket i jorden. Et par nye twitchere ankom og bidrog med det opsøgende arbejde, blandt andet den altid flinke Christer Larsson, der trampede uforvarende gennem det krat hvor fuglen sidst var set. Efter en pinefuld venten fandt jeg omsider twitchets genstand i det tætte krat tæt på muren til det allerede nu sagnomspundne gule sommerhus klokken 1100, og vi forløstes i en fælles glædesjammer over at have set en af VP's vildeste rariteter. Vi holdt behørig afstand, så billederne er ikke lige så imponerende som så mange andre på AP fra perioden, men vi så den megafint da den langsomt krøb over græsset, rodede i bladene og sluttede af med at sætte sig på stengærdet, inden den igen hoppede ned og rodede rundt i bladene. Den smøg sig ind i krattet igen og sank i jorden. Den markante hovedtegning gjorde fuglen let at finde når først man var kalibreret, men den var faktisk forbavsende godt camoufleret i efterårsløvet på græsset. Klokken 1200 var nyankomne twitchere sat ind i sagerne, og jeg kørte mod Helsingborg for at prøve kræfter med Mongolpiberen...

Sibirisk jernspurv i sit favoritkrat. Grönet, 2016-10-18, 1119.

Hvidkindet værling på Hønen, Fanø

2016-10-13 fandt Kim Fischer en Hvidkindet værling på Hønen, Fanøs sydspids - læs om fundet her! Det var et megasejt fund af en flyvende fugl i stærk blæst - tillykke med det. Hvidkindet værling var indtil da en af de arter danske twitchere havde våde drømme om, da arten på finurlig vis indtil da havde formået at undvige toptwitcherne. En lille gruppe nåede over på førstedagen - en torsdag - og en god håndfuld mere næste dag. Her var fuglen væk i en lang periode, men blev endelig genfundet om eftermiddagen.

Jeg selv gik på efterårsferie om fredagen, og da programmet for lørdag heldigvist var tomt tillod jeg mig et risikabelt twitch med færgesejlads. Som altid rykkede jeg om natten og var klar til den første færge mod Fanø. Jeg kunne ikke umiddelbart identificere nogle twitchere på færgen, og jeg var eneste person på den sydligste p-plads på Fanø. I det gryende lys og den hårde vind stred jeg mig ud mod Hønen, hvor jeg hurtigt lokaliserede en stor flok rørspurve, som jeg kiggede lidt på. Efter en halv time ankom en større gruppe twitchere samlet, og indsatsen kunne hurtigt koordineres. Efter lidt tramp på Hønen krydsede vi loen og gik gennem Keldsand - stadig uden bid. Vi fordelte os herefter lidt ud over hele terrænet, og HHN + TBR gentog gennemgangen af Keldsand. Kl. 0930 viftede de med armene, og efter en spurt over loen og et par nervøse udbrud lykkedes det den samlede flok at connecte med den utroligt smukke fugl. Det var en han i sommerdragt, og svært at forestille sig at det skulle være en 1k fugl, men helt udelukkes kan det nok ikke. Vi nød fuglen i ca. 10 minutter indtil den forsvandt ind i terrænet. Da nye twitchere begyndte at ankomme ville vi ikke presse fuglen yderligere, men det skulle vise sig svært for de nyankomne at  få den set godt...desværre...Kl. 1130 var jeg klar til at rykke hjem, så dagen ikke endte alt for sent - inden da havde vi forsøgt at brygge videre på en putativ Sibirisk rørspurv uden rigtigt at komme nogen vegne...men ikke engang det var vildt nok for den dag: Efter 30 minutters venten i kø til færgen mod Esbjerg og kørsel tværs over Jylland modtog jeg kl. 1400 en birdcall om rastende Sibirisk jernspurv ved Stubben i København - fortsættelse følger...

Hvidkindet værling, Keldsand ved Fanø, 2016-10-15 0946.