mandag den 27. januar 2014

Kaspisk måge 1cy okt 2013, #1

2013-10-20 fandt jeg en Kaspisk måge i Reersø Havn, der har voldt mig lidt hovedbrud. Jeg så mågen på 4 datoer, fik billeder ved alle 4 lejligheder, og alligevel lykkedes det mig ikke at få en tilfredsstillende bestemmelse af den før langt senere. Tvivlen stod mellem cachinnans og michahellis. En del af problemet er, at det meste fokus ved identifikation af de to arter er rettet mod Sølvmåge. Meget lidt kan findes om bestemmelse af cachinnans vs michahellis.

Ved første lejlighed bestemte jeg den til Kaspisk, først og fremmest på baggrund af formen: flad pande, tyndt næb og tynde ben. Jeg så den kalde, men kunne desværre ikke høre det pga afstanden. Ved afgivelse af kaldet indtog den ikke albatros-posituren. Efter at have set mågen dagen efter blev jeg i tvivl, og ændrede mening til middelhavs. Jeg mente nu, at mørke undervinger, tværbåndede tegninger på ryggen, mørk øjenmaske, samt en subjektiv opfattelse af overvingerne som relativt mørke og relativt svagt vindue i inderste hånd vejede tungest til fordel for Middelhavs. Kort efter blev der på Netfugl lagt en serie (se her og her) af en måge fra Gilleleje, der var bestemt til Middelhavs. Den blev af flere bestemt til en Kaspisk, og det bragte mig for alvor i tvivl om bestemmelsen af min måge. Efter lang tids grublen har jeg rettet bestemmelsen tilbage til Kaspisk. Jeg mener nu, at næbbet skal være markant højere med markant gonys-vinkel, flankerne skal vise langt kraftigere chevron-tegninger, og benene skal se kraftigere ud, til en Middelhavs.

Billederne vil blive vist i slavisk rækkefølge for at vise hvor forskelligt fuglen tager sig ud under forskellige lysforhold.

2013-10-20:

fredag den 3. januar 2014

Mørk Hvidvinget måge i Hanstholm

Som nævnt under indlægget om Ismågen var der rigeligt med krydderi i Hanstholm Havn. Af de spændende forekomster nåede jeg, udover en Gråmåge i lampeskær, kun at dyrke den ene af havnens to Hvidvingede måger lidt. Jeg har ikke set Hvidvinget måge siden et ophold på Grønland i 1999, så det var ved at være på tide. Det var dog svært for mig at løsrive mig fra Ismågen; kun ved to lejligheder, hvor den kom drivende forbi på klodshold, fotograferede jeg den - til senere granskning.

 Fuglen i Hanstholm fremstod relativt mørk i forhold til sin lysere artsfælle i Havnen. En fugl i Gilleleje Havn i 1995 husker jeg som tydeligt lysere, mens en anden ældre forekomst (Gilleleje 1989) også var i den mørke ende. Generelt er Hvidvingede måger ikke særligt variable; den største variation forekommer helt klart i de unge dragter.

Folk skal dog ikke begynde at få ssp. kumlien på hjernen. Fuglen viser, på trods af sin mørke grundfarve, den typiske ssp. glaucoides-karaktér: at hånden og halen er ligeså lys som resten af fuglens grundfarve. Hvis ssp. kumlien skal fremmanes kræver det tydeligt mørkere yderste håndsvingfjer og hale.

9.18