torsdag den 22. juni 2017

Isabellastenpikker ved Gilleleje Havn

Hermed afslutningen på den lille tetralogi om 4 superhits på 5 dage i efterårsferien 2016. Som nævnt i sidste indlæg var starten på efterårsferien hektisk, med ryk på Hvidkindet værling (lørdag), Sibirisk jernspurv (søndag, dyp), og Sibirisk jernspurv + Mongolsk piber (tirsdag). Alt i alt var det overvældende, så da jeg rullede ind i indkørslen tirsdag eftermiddag var det med ønsket om nogle rolige dage forude, så almindelige sysler og efterslæb kunne blive ordnet.

Jeg var dog nærmest kun kommet ind af døren, før det kom frem, at cremen af Gillelejes birdere fedtede rundt med en mærkelig stenpikker. Takket være hurtig reaktion af finderen Tommy Jensen blev der taget fine billeder af fuglen, af Christian Leth, inden mørket sænkede sig, så fuglen endegyldigt kunne bestemmes til Isabellastenpikker. Læs den levende finderberetning her.

Der var ikke så meget at betænke sig på; Gilleleje var trods alt så tæt på, at stressfaktoren ved at skulle helt til Jylland var væk. Der skulle times ankomst ved det første lys, og jeg fik lokket min gamle ven Peter (PJP) med på twitch, så ham samlede jeg op i Hillerød. Han var ikke så helt morgenfrisk mere, så vi ankom mageligt næsten 1 time efter den første pp-melding. Fuglen sås meget fint under hele perioden, så trods det fesne lys var det en dejlig oplevelse. Den var relativt usky, og fouragerede fint samt foretog små flyveture langs stranden. Trods den umiddelbare lighed med Stenpikker kunne dens karakteristika let erkendes: meget lyst sandfarvet og ensartet tegnet fugl. Kun tøjlen og alulaen stak af med sorte tegninger. De lange ben gav en mere højbenet profil.

Dagen efter, 2016-10-20 i Utterslev Mose, og igen 2016-10-23 (Skallingen), var jeg igen på togt efter en dansk Sibirisk jernspurv, men dyppede begge gange. Obsen fra Brantevik var så god og intens at den uden problemer kunne opveje dyppene, men alt i alt blev det en meget stressende uge, i en af de mest legendarisk uge 42'er...EVER!
Der var kontakt til fuglen ved ankomst 0830.

Her bemærkes den helt lyse undervinge.













lørdag den 10. juni 2017

Mongolsk piber ved Råå, Skåne

Som nævnt under sidste indlæg, skulle en Mongolsk piber ved Råå, syd for Helsingborg, prøves af ved et eventuelt succesfuldt twitch af Sibirisk jernspurv ved Brantevik, 2016-10-18. Mongolpiber er en fed og spændende art, og den har gnavet særligt vedholdende i mig efter et forfærdeligt dyp på arten i 1998 ved Værnengene, hvor jeg var den første til IKKE at se den, efter at MBH og SBP så den i hovedet på mig.

Tilbage i nutiden skulle den svenske fugl vise sig meget nem at have med at gøre, omend jeg sammen med Ronny Svensson (der havde snor i fuglen da jeg kom) ikke ville presse den alt for meget. Vi fulgte den i noget tid hvor den krøb gennem det korte græs ved det fine lille strandoverdrev Örby Ängar syd for Råå ved Helsingborg. En enkelt gang løb den ud helt åbent på en sti, men den ville ikke stå stille særligt længe ad gangen. Et par gange skræmtes den op af hundeluftere, hvilket gav mulighed for lidt flugtfotos.

På jizzet bemærkes at den er relativt korthalet og kortbenet - i forhold til storpiber - og at den i øvrigt fremtrådte af moderat størrelse. Af dragtkarakterer kan nævnes relativt kort og lige næb (kraftigere og mere buet hos storpiber), jævnt stribet isse (issesiderne er mørkest hos storpiber, hvilket forstærker øjenbrynstriben), kraftigt stribet ryg (svagere stribning hos storpiber), og varm buff underside.

Jeg kørte glad hjem efter at have connectet med 2 mega'er, men tænkte, at nu kunne det være rart med lidt ro...Det skulle vise ikke at blive tilfældet, for jeg var kun knapt kommet hjem, før TJ i Gilleleje lavede stort i form af en Isabellastenpikker...

Der connectes med mongolpiberen 1343

onsdag den 31. maj 2017

Sibirisk jernspurv ved Brantevik, Skåne

Som det kan læses her antydede jeg i slutningen af sidste indlæg, at jeg kunne fortsætte et vildt twitch 2016-10-15 efter Hvidkindet værling på Fanø, med et vildt twitch til Stubben i København efter Sibirisk Jernspurv. Jeg skal ærligt sige, at det var utroligt fristende, men ved tiden omkring meldingen var trætheden ved at sætte ind, og jeg fandt det for risikabelt med 2 x 100 km ekstra kørsel. Det kunne være flot at man faldt i søvn bag rattet efter at have twitchet 2 superhits...I stedet ræsonerede jeg - forkert, skulle det vise sig - at den nok var pp næste morgen, da snart sagt alle andre af efterårets tsunami-agtigt mange sibjern indtil da havde været stationære. En talstærk eftersøgning næste morgen viste imidlertid, at fuglen var pist væk, og følelsen af at have smidt en vinderkupon i skraldespanden meldte sig...

Et sibjern ved Brantevik havde været stationær igennem nogle dage, siden 2016-10-12, og den fugl blev nu ekstra-meget attråværdig. Resten af 2016-10-16, samt 2016-10-17, var optaget, så det var med bange anelser at tiden gik og jeg blæste mod Brantevik, meget tidligt om morgenen 2016-10-18. Ved succes med sibjernet ville jeg også forsøge mig med en Mongolsk piber ved Helsingborg, men den tid den glæde...Vejret på dagen var regntungt og mørkt, klassisk for efteråret når det synker ned i mørket medio oktober. Ved ankomst på den smukke kystlokalitet Grönet ved Brantevik var fuglen netop blevet set ca. et kvarter inden forsvindende ind i et krat, så det var bare at stille sig op og vente. Mine medobservatører forlod hurtigt lokaliteten og jeg var overladt til mig selv. Jeg snusede lidt forsigtigt rundt på den stemningsfulde enebærklædte slette, men fuglen var sunket i jorden. Et par nye twitchere ankom og bidrog med det opsøgende arbejde, blandt andet den altid flinke Christer Larsson, der trampede uforvarende gennem det krat hvor fuglen sidst var set. Efter en pinefuld venten fandt jeg omsider twitchets genstand i det tætte krat tæt på muren til det allerede nu sagnomspundne gule sommerhus klokken 1100, og vi forløstes i en fælles glædesjammer over at have set en af VP's vildeste rariteter. Vi holdt behørig afstand, så billederne er ikke lige så imponerende som så mange andre på AP fra perioden, men vi så den megafint da den langsomt krøb over græsset, rodede i bladene og sluttede af med at sætte sig på stengærdet, inden den igen hoppede ned og rodede rundt i bladene. Den smøg sig ind i krattet igen og sank i jorden. Den markante hovedtegning gjorde fuglen let at finde når først man var kalibreret, men den var faktisk forbavsende godt camoufleret i efterårsløvet på græsset. Klokken 1200 var nyankomne twitchere sat ind i sagerne, og jeg kørte mod Helsingborg for at prøve kræfter med Mongolpiberen...

Sibirisk jernspurv i sit favoritkrat. Grönet, 2016-10-18, 1119.

onsdag den 10. maj 2017

Hvidkindet værling på Hønen, Fanø

2016-10-13 fandt Kim Fischer en Hvidkindet værling på Hønen, Fanøs sydspids - læs om fundet her! Det var et megasejt fund af en flyvende fugl i stærk blæst - tillykke med det. Hvidkindet værling var indtil da en af de arter danske twitchere havde våde drømme om, da arten på finurlig vis indtil da havde formået at undvige toptwitcherne. En lille gruppe nåede over på førstedagen - en torsdag - og en god håndfuld mere næste dag. Her var fuglen væk i en lang periode, men blev endelig genfundet om eftermiddagen.

Jeg selv gik på efterårsferie om fredagen, og da programmet for lørdag heldigvist var tomt tillod jeg mig et risikabelt twitch med færgesejlads. Som altid rykkede jeg om natten og var klar til den første færge mod Fanø. Jeg kunne ikke umiddelbart identificere nogle twitchere på færgen, og jeg var eneste person på den sydligste p-plads på Fanø. I det gryende lys og den hårde vind stred jeg mig ud mod Hønen, hvor jeg hurtigt lokaliserede en stor flok rørspurve, som jeg kiggede lidt på. Efter en halv time ankom en større gruppe twitchere samlet, og indsatsen kunne hurtigt koordineres. Efter lidt tramp på Hønen krydsede vi loen og gik gennem Keldsand - stadig uden bid. Vi fordelte os herefter lidt ud over hele terrænet, og HHN + TBR gentog gennemgangen af Keldsand. Kl. 0930 viftede de med armene, og efter en spurt over loen og et par nervøse udbrud lykkedes det den samlede flok at connecte med den utroligt smukke fugl. Det var en han i sommerdragt, og svært at forestille sig at det skulle være en 1k fugl, men helt udelukkes kan det nok ikke. Vi nød fuglen i ca. 10 minutter indtil den forsvandt ind i terrænet. Da nye twitchere begyndte at ankomme ville vi ikke presse fuglen yderligere, men det skulle vise sig svært for de nyankomne at  få den set godt...desværre...Kl. 1130 var jeg klar til at rykke hjem, så dagen ikke endte alt for sent - inden da havde vi forsøgt at brygge videre på en putativ Sibirisk rørspurv uden rigtigt at komme nogen vegne...men ikke engang det var vildt nok for den dag: Efter 30 minutters venten i kø til færgen mod Esbjerg og kørsel tværs over Jylland modtog jeg kl. 1400 en birdcall om rastende Sibirisk jernspurv ved Stubben i København - fortsættelse følger...

Hvidkindet værling, Keldsand ved Fanø, 2016-10-15 0946.

søndag den 30. april 2017

Sommerhits

Sommeren 2016 blev en blandet fornøjelse. Min fars død kom naturligt nok til at præge stemningen. Vi blev desværre nødt til at aflyse en imødeset ferie til Østrig, men fik en kort og fin ferie i Gøteborg i stedet, der blandt andet bød på den monstrøse udsigt over Vänern fra Kinnekulle - se den her!

Den aflyste ferie gjorde det imidlertid muligt at twitche sommerens bedste fund, nemlig en Jomfrutrane ved Bøtø, 2016-07-27, fundet af KMO. Læs om det her. Det blev en hektisk men stemningsfuld tur eftermiddagen efter begravelsen, med trykkende vejrlig, der forløstes i et heftigt regnvejr kort efter at tranen blev bogført. Jomfrutranen var i selskab med 2 Traner, og efter at have fløjet lidt rundt om formiddagen var den nu relativt passiv.

Ca. 2 uger senere blev en Stribet ryle fundet på Ølsemagle Revle, 2016-08-14, af Eigil Larsen. Da jeg dagen efter skulle til København brugte jeg formiddagen på Revlen, og så fuglen fint omend på noget afstand. Trods mange besøgende har ingen vovet at aldersbestemme fuglen. Mine billeder tillader nok heller ikke at få klarhed over sagen.

Jomfrutranen var i selskab med 2 Traner. Bøtø Nor, 2016-07-27.

tirsdag den 11. april 2017

Intense oplevelser i juni

Efter at have connectet med Sinkianløvsangeren faldt der en sær ro over mig, og jeg lænede mig tilbage og nød resten af måden i fulde drag. Fuglene måtte vige til fordel for især sommerfugle og orkidér. Især én tur blev helt speciel: "Munken" gav en audiens i Nordjylland på en række hemmelige lokaliteter, og jeg har lovet at klappe i...:-)


søndag den 12. februar 2017

Sinkiangløvsanger på Christiansø

The twitch to end all twitches? The greatest hits of twitches? Umiddelbart står superlativerne i kø ved denne oplevelse. Men hvorfor er det lige, at dette twitch hæver sig over sumpen af de normalt ca. 10 twitch om året som jeg under mig selv?

Jo, dels var twitchets genstand, Sinkiangløvsanger, oppe i allerøverste liga af sjældenheder set i et europæisk perspektiv. Fundet på Christiansø var første gang arten overhovedet var truffet i Vestpalæarktis.

Og dels er en dagstur til Christiansø en mental udfordring. Færgen sejler fra Gudhjem kl. 10 om formiddagen, og retur kl. 14 eller 16. Skal man hjem samme dag til "Fastlandsdanmark" skal man hjem allerede kl. 14, og det giver altså kun 3 timer på øen. Skal man med dags varsel "på skæret" har man som regel 2 muligheder; enten en morgenflyver fra København eller natfærgen fra Køge. Desværre kan man ikke nå frem med hurtigbåden fra Ystad om formiddagen tids nok til at nå Christiansøfærgen. Med mindre flere dage kan afses, skal man derfor gøre op med sig selv, om man vil afsætte en hel dag for 3 timer på Chrø. Det skal dog nævnes, at det ikke er dyrt at tage sig til Christiansø. Som gående passager koster færgebilleten til Rønne 232,- t/r, og den er samtidig dagsbillet til bussen fra Rønne til Gudhjem t/r. Færgen til Chrø koster 200,-. 432,- t/r fra Køge til Chrø er sgu uforskammet billigt! Desværre tager den tur 22 timer...

For mig stod det hurtigt klart, at dette var en tur jeg meget gerne ville prøve. Logistikken gav imidlertid ingen nåde; fuglen blev fundet mandag 2016-05-30, og umiddelbart ville den førstkommende weekend være eneste mulighed. Jeg anså dog dette for umuligt, da jeg kun sjældent egoistbirder en hel dag i en weekend. Jeg undertrykkede trangen, og prøvede at distrahere mig selv med nogle lokale ikke-sjældenheder. Jeg skal dog blankt erkende, at jeg var helt slået omkuld af fundet. Den var så absurd sjælden, og jeg fik et kronisk fraværende og længseldfuldt blik i øjnene i dagene der fulgte.

Imidlertid indtrådte en åbning onsdag 2016-06-01. Mine kollegaer blev trætte af min døsige tilstand og spurgte hvorfor jeg ikke bare tog en feriedag og fik det overstået? Joh, måske, kunne det lade sig gøre? Efter en gennemgang af vagtplan og opgaver fik vi det ordnet, så jeg fik en feriedag dagen efter, torsdag 2016-06-02. Jeg skulle lige igennem en klassefest om aftenen med min søn (hvor jeg nåede at reservere en billet til Chrø-færgen), og efter et hurtigt bad var jeg klar til at køre mod Køge klokken 2300...Selv om det er muligt at sove på færgen faldt det mig svært. Der var god tid til at tænke over hvor vanvittigt projektet egentlig var...Nå, efter en morgenbolle, nogle kopper kaffe, en positivmelding fra SeK, og en snak med twitcherkollegaerne var vi klar til at indtage bussen mod Gudhjem, hvor der var god tid til at nyde havnemiljøet. ENDELIG blev klokken 10, og vi stilede mod De forjættede Skær, der lå indhyldet i dis. Lomvierne især, men også alke og tejster, sås fint fra færgen, men jeg havde ikke rigtigt gejst til at fotografere dem. På Christiansø blev vi taget pænt imod af SeK og LAC og vi stillede forventningsfulde op, men den lod vente på sig en times tid, bla pga af en mands uopsættelige trang til at køre med en buskrydder lige ved siden af os. Men endelig sang den klart lige foran os, og den kom fint frem på de solbeskinnede heller, der brød den tætte bevoksning. Den sås også fint fouragere på larver i lave træer. Jeg bemærkede den meget korte håndsvingfjersprojektion, lyse ben, og citrongul øjenbrynstribe. Sangen lød lidt som gærdesanger, men trægt og uden efterklang - lidt som en motor der ikke vil starte. Jeg brugte en lille times tid på den, og gik derefter op i Kongens Have og twitchede Lundsanger og Buskrørsanger. Jeg sludrede lidt med mine medsammensvorne, sugede lidt Ertholmestemning til mig, og listede stille mod havnen, klar til at rykke hjem klokken 14.

På færgen havde jeg energi til at fotografere de talrige alkefugle og få en snak med de forskellige twitchere, bla Pierre-André Crochet (Frankrig), Bo Thoor og Bosse Carlsson (Sverige), AMBB, HAG, HÆG, CBN, EEE mfl. Jeg delte en taxa, en øl, og godt selskab med CBN, HÆG og HAG fra Gudhjem til København, og var hjemme 2130, meget træt...