lørdag den 14. oktober 2017

Ænder ved midvinter

Som forklaret i sidste indlæg rykkede jeg nytårsdag til Skåne for at se Rødhalset ryle. Der blev også tid til at gense Sortbrun and, der for tredje vinter lå uden for Torekov. Anden havde været væk den første tid på dagen, så det var positivt i det hele taget at gense den. Den var noget mere passiv end ved mit første besøg hos fuglen i 2015. Der var god bemanding hos fuglen, der tiltrak en masse årsartjægere. I mangel af interessante billeder af Sortbrun and smider jeg lige lidt andre vinterbilleder af diverse ænder.

Sådan ses den Sortbrune and oftest - i en lille flok gråænder. Påarps Mal, 2017-01-01.

Sortbrun and med Hallands Väderö i baggrunden. Påarps Mal, 2017-01-01.

En vintermørk Ederfugl i Reersø Havn, 2017-01-12.

En Fløjlsand med Sejerø i baggrunden på dag med utroligt smukt vinterlys. Eskebjerg Vesterlyng, 2017-01-13.

Eskerbjerg Vesterlyng, 2017-01-13.

Et par Pibeænder. Bemærk hannens grønne ansigtsmaske, der jævnligt forekommer hos Pibeænder. Ikke et hybridtegn! Tranevejle, 2017-01-13.

En flok Pibeænder i Hallenslev Mose, 2017-01-31.

onsdag den 27. september 2017

Vadefugle ved midvinter

Der er masser af vadefugle i Danmark om vinteren, men de store mængder ses ved den jyske vestkyst, og går således ubemærket hen for mig. Mindre antal kan ses ved sjællandske vådområder også, og der er egentlig ingen undskyldning for ikke i vintrenes løb at få kigget ordentligt på dem nu og da. Vinteren 2016/2017 kom der drypvist flere rigtigt gode oplevelser; vigtigst var at Reersø takket være en massiv tangvold fra en julestorm tiltrak en mindre flok Sortgrå ryler og Stenvendere; desuden gav et twitch til Skåne efter Rødhalset ryle og lidt rundture i lokalområdet et bredt artsudsnit.

Tyngdepunktet for Sortgrå ryle i Vestsjælland er utvivlsomt øerne Sprogø og Musholm i Storebælt, der begge årligt huser over 50 fugle, med max 84 talt på Sprogø i 2010. Der foregår et fourageringstræk til egnede lokaliteter i nærområdet, hvor især Halsskov Odde kan huse pæne antal også, med max 30 talt i 2017. Øerne huser også ca. halvt så store flokke af Stenvendere.

En Rødhalset ryle i Skåne blev opsøgt nytårsdag 2017. Den havde været i området omkring Skälderviken siden november 2016, oprindeligt bestemt til en Dværgryle. Fuglen blev langsomt svagere, og stod til sidst med isklumper i undergumpen inden den forsvandt, formentligt som død. Det var en god mulighed for at blive fortrolig med en art man ellers skal til Fjernøsten for at se.

Det svage lys ved midvinter er egentligt utroligt smukt og stemningsfuldt, men desværre også kort og flygtigt. En opgradering til full-frame har gjort det mærkbart bedre at fotografere i svagt lys.

Et besøg ved Halsskov Odde 2016-12-23 gav enestående nærobser af en flok Sortgrå ryler.

onsdag den 6. september 2017

Nøddekrige i Gørlev

I en måneds tid omkring november-december 2016 holdt en Nøddekrige til i en have og omgivende lunde i Gørlev, Vestsjælland. Fuglen var absurd tillidsfuld, og haveejerne var utroligt gæstfri overfor både folk og fæ. Nøddekrigen blev derfor beværtet med et uudtømmeligt forråd af hasselnødder, og besøgende fik tilbudt kaffe, småkager og snaps! Der var derfor lagt i ovnen til intimt samvær med en fugl, man ikke så ofte kommer tæt på.

Trods den tætte kontakt blev fuglen aldrig rigtigt racebestemt ordentligt, men HHN har i Pandion argumenteret for Tyndnæbbet, og han er ikke blevet modsagt endnu, så det er sikkert rigtigt. Mange savnede nok, at fuglen for alvor så tyndbæbbet ud, og at den havde lidt mere hvidt på halen. Mine billeder bidrager desværre nok ikke til en afklaring, men måske formidler de stemningen i den ellers mørke tid op mod jul. Jeg besøgte stedet 3 gange, og forsøgte at få lidt flugtbilleder, hvilket egentlig ikke var så let; der stod hele tiden en anden fotograf i sigtelinjen...

Gørlev, 2016-11-21.

torsdag den 17. august 2017

Sibirisk jernspurv i Hirtshals

Efteråret 2016 vil blive husket for en invasion af Sibirisk jernspurv, der næppe kommer til at gentage sig. Jeg connectede første gang med en fugl ved Brantevik i Skåne, og var således på den sikre side, men jeg ville selvfølgelig gerne se en i Danmark også. Det blev en svær start for mig; jeg dippede claims på Stubben, Utterslev Mose, Skallingen, Stevns, og minsandten en forgæves formiddagstur til Hirtshals. De danske fugle viste sig at være meget svære at twitche, men årets sidste skulle vise sig meget langtidsholdbar...

Brian Ravnborg fandt 2016-11-09 en Sibirisk jernspurv på en ruderatlokalitet i den østlige del af Hirtshals, mellem stranden og Nordsøcenteret. En kort beretning kan læses her. Fuglen skulle vise sig at blive et kæmpe tilløbsstykke. Da den for alvor viste sig at være langtidsstationær kom der twitchere fra hele Europa. Fuglen var på lokaliteten frem til 2017-02-06, da den forsvandt i forbindelse med kratrydning på lokaliteten.

På mit andet besøg på denne stemningsfulde lokalitet var der bid. Jeg ankom 0810, og var i selskab med Ole Nørgaard og en bilfuld ungarer. Efter ca. et kvarters venten kunne jeg fra toppen af jordbunken høre et Jernspurvekald. Fuglen kom flyvende fra øst, over vore hoveder, og landede for foden af højen. Kort sad den i en urt, og kunne ses tydeligt. Den søgte hurtigt ned på jorden, og her sad den i nogle minutter og spiste frø. Den var meget usky, trods den korte afstand, men dog halvt gemt i vegetationen. Den fortsatte herefter en tur rundt i et par Havtorn, hvor den sad utroligt smukt eksponeret, og flere gange kaldte! Efter ca et kvarters drømmeobs søgte den over mod bunkeren, og jeg forlod lokaliteten 0930.

Fødesøgning lige for næsen af observatørerne 0844.

søndag den 6. august 2017

Tundraspurv ved Staffanstorp

Efter et par fine korte ture på Røsnæs fredag og lørdag 2016-11-12 var jeg klar til almindeligt gnavpot-humør over ikke endnu at have connectet med et dansk Sibjern. Lørdag kunne ikke rigtigt bruges, da jeg skulle være chauffør for min datter; først til og fra arbejde, og derefter en eftermiddagstur til Roskilde. Ved middagstid stod det klart, at en American Tree Sparrow var dumpet ned lidt udenfor Staffanstorp, ved Malmø i Skåne. Det var ligeså vanvittigt som Sinkiangløvsangeren, så var et Sibjern det vigtigste lige nu? Jeg gjorde grejet klar til en smuttur over broen, og Freja var frisk på en smuttur efter ærindet i Roskilde...klokken 1400...desværre var blev hendes ærinde forsinket, og klokken 1430 syntes jeg det var for risikabelt at drøne mod Skåne. Æv! Hun ville imidlertid gerne med, hvis jeg kørte dagen efter, så efter endnu et ærinde søndag formiddag 2016-11-13, og pp-meldinger fra Skåne, drønede vi afsted. Vi ankom lidt over middag, og kastede os ind i karavanen af tililende og hjemrejsende fra årets vildeste hit i Sverige. Efter 20 minutters gang var vi på det massivt overvågede gerningssted, og kunne gennem strå og stilke se en fin Aston Villa-farvet fugl, der fødesøgte på toppen af en lille jordvold. Efter lidt tid fløj fuglen lidt mod syd og rastede kort i en busk, men fortsatte derefter mod nogle damme, hvor vi ikke genfandt den - den blev dog genfundet senere. Da Freja gerne ville en kort tur i Fields lod vi hit være hit, og vendte hjem. Selv fra Vestsjælland er Skåne dejligt tæt på!

Ved godt fuglen er svær at få øje på, men den er der :-)

fredag den 28. juli 2017

Storpiber på Røsnæs

Fredag 2016-11-11 og lørdag 2016-11-12 besøgtes Røsnæs á 2 korte besøg. Først et fyraftensvisit fredag, og derefter en morgenobs lørdag. Lørdagen var særligt pinefuld thi en stationær Sibirisk jernspurv var blevet fundet i Hirtshals 2016-11-09. Det var en torsdag, og derfor helt umulig for mig, men jeg glædede mig da lidt over, at min gamle ven HHN fik set den. Jeg havde også inden nået at snakke med PEC, der indtil da ikke havde set et eneste sibjern, men han meldte den pp tidligt lørdag morgen, da jeg nåede ud på Røsnæs. Lørdag var det ikke muligt for mig at twitche, for jeg skulle køre min datter frem og tilbage på arbejde.

Nå, jeg håbede selvfølgelig, at jeg selv kunne lave et sibjern fredag eller lørdag, men det blev ved håbet...Det var dog en fin artsdiversitet, der kom i bogen på de to dage. Fredag bød på Stor tornskade, og lørdag producerede Skovsneppe, Lapværling og Storpiber på overdrevet øst for p-pladsen! Jeg forlod lokaliteten ved 11-tiden ganske tilfreds, men blev vækket af en melding på American tree-sparrow uden for Malmø i Skåne...

Stor tornskade, Røsnæs, 2016-11-11.

lørdag den 22. juli 2017

Hærfugl i Dalby og Reersø

Titlen kunne antyde 2 fugle, men der er tale om en og samme fugl, der skiftede lokaliteter; fra et sommerhusområde i Dalby til havneterrænnet i Reersø. Den blev fundet af BWi, der ville nyde solnedgangen 2016-10-28 ved Dalby Strand. På vej derud fløj en Hærfugl op foran bilen, men landede tæt på, og var resten af dagen let at holde snor i. Jeg ankom, efter et kort på besøg på Røsnæs efter arbejde, ved 1615-tiden, og oplevede hvor relativt usky den var. Den kunne ses i Dalby i en uges tid, men sank så i jorden indtil den blev genopdaget i Reersø medio november. Her blev den indtil de første martsdage 2017.

Jeg twitchede fuglen i Dalby på førstedagen, og det var første gang jeg så en Hærfugl i Danmark siden min første fugl i 1987. Selvom en Hærfugl er en fin fugl var jeg dog ikke særligt desperat omkring den i Reersø, og faktisk opsøgte jeg den ikke selv aktivt. Et par gange under måge- og pibertjek løb jeg dog ind i den. Mere bemærkelsesværdigt var det måske, at den blev startskuddet på en række gode lokale fund i Reersø og det nærmeste Vestsjælland. 2 Nøddekriger, 1 Høgeugle, 1 Storpiber, 1 Bjergpiber, en flok Lapværlinger og 1 nordlig Blåhals fortjener at nævnes.

I det sidste eftermiddagslys ved Dalby Strand, 2016-10-28.