torsdag den 17. august 2017

Sibirisk jernspurv i Hirtshals

Efteråret 2016 vil blive husket for en invasion af Sibirisk jernspurv, der næppe kommer til at gentage sig. Jeg connectede første gang med en fugl ved Brantevik i Skåne, og var således på den sikre side, men jeg ville selvfølgelig gerne se en i Danmark også. Det blev en svær start for mig; jeg dippede claims på Stubben, Utterslev Mose, Skallingen, Stevns, og minsandten en forgæves formiddagstur til Hirtshals. De danske fugle viste sig at være meget svære at twitche, men årets sidste skulle vise sig meget langtidsholdbar...

Brian Ravnborg fandt 2016-11-09 en Sibirisk jernspurv på en ruderatlokalitet i den østlige del af Hirtshals, mellem stranden og Nordsøcenteret. En kort beretning kan læses her. Fuglen skulle vise sig at blive et kæmpe tilløbsstykke. Da den for alvor viste sig at være langtidsstationær kom der twitchere fra hele Europa. Fuglen var på lokaliteten frem til 2017-02-06, da den forsvandt i forbindelse med kratrydning på lokaliteten.

På mit andet besøg på denne stemningsfulde lokalitet var der bid. Jeg ankom 0810, og var i selskab med Ole Nørgaard og en bilfuld ungarer. Efter ca. et kvarters venten kunne jeg fra toppen af jordbunken høre et Jernspurvekald. Fuglen kom flyvende fra øst, over vore hoveder, og landede for foden af højen. Kort sad den i en urt, og kunne ses tydeligt. Den søgte hurtigt ned på jorden, og her sad den i nogle minutter og spiste frø. Den var meget usky, trods den korte afstand, men dog halvt gemt i vegetationen. Den fortsatte herefter en tur rundt i et par Havtorn, hvor den sad utroligt smukt eksponeret, og flere gange kaldte! Efter ca et kvarters drømmeobs søgte den over mod bunkeren, og jeg forlod lokaliteten 0930.

Fødesøgning lige for næsen af observatørerne 0844.




0850.







Dette var selvfølgelig dagens smukkeste syn...0852.



0853.

søndag den 6. august 2017

Tundraspurv ved Staffanstorp

Efter et par fine korte ture på Røsnæs fredag og lørdag 2016-11-12 var jeg klar til almindeligt gnavpot-humør over ikke endnu at have connectet med et dansk Sibjern. Lørdag kunne ikke rigtigt bruges, da jeg skulle være chauffør for min datter; først til og fra arbejde, og derefter en eftermiddagstur til Roskilde. Ved middagstid stod det klart, at en American Tree Sparrow var dumpet ned lidt udenfor Staffanstorp, ved Malmø i Skåne. Det var ligeså vanvittigt som Sinkiangløvsangeren, så var et Sibjern det vigtigste lige nu? Jeg gjorde grejet klar til en smuttur over broen, og Freja var frisk på en smuttur efter ærindet i Roskilde...klokken 1400...desværre var blev hendes ærinde forsinket, og klokken 1430 syntes jeg det var for risikabelt at drøne mod Skåne. Æv! Hun ville imidlertid gerne med, hvis jeg kørte dagen efter, så efter endnu et ærinde søndag formiddag 2016-11-13, og pp-meldinger fra Skåne, drønede vi afsted. Vi ankom lidt over middag, og kastede os ind i karavanen af tililende og hjemrejsende fra årets vildeste hit i Sverige. Efter 20 minutters gang var vi på det massivt overvågede gerningssted, og kunne gennem strå og stilke se en fin Aston Villa-farvet fugl, der fødesøgte på toppen af en lille jordvold. Efter lidt tid fløj fuglen lidt mod syd og rastede kort i en busk, men fortsatte derefter mod nogle damme, hvor vi ikke genfandt den - den blev dog genfundet senere. Da Freja gerne ville en kort tur i Fields lod vi hit være hit, og vendte hjem. Selv fra Vestsjælland er Skåne dejligt tæt på!

Ved godt fuglen er svær at få øje på, men den er der :-)

fredag den 28. juli 2017

Storpiber på Røsnæs

Fredag 2016-11-11 og lørdag 2016-11-12 besøgtes Røsnæs á 2 korte besøg. Først et fyraftensvisit fredag, og derefter en morgenobs lørdag. Lørdagen var særligt pinefuld thi en stationær Sibirisk jernspurv var blevet fundet i Hirtshals 2016-11-09. Det var en torsdag, og derfor helt umulig for mig, men jeg glædede mig da lidt over, at min gamle ven HHN fik set den. Jeg havde også inden nået at snakke med PEC, der indtil da ikke havde set et eneste sibjern, men han meldte den pp tidligt lørdag morgen, da jeg nåede ud på Røsnæs. Lørdag var det ikke muligt for mig at twitche, for jeg skulle køre min datter frem og tilbage på arbejde.

Nå, jeg håbede selvfølgelig, at jeg selv kunne lave et sibjern fredag eller lørdag, men det blev ved håbet...Det var dog en fin artsdiversitet, der kom i bogen på de to dage. Fredag bød på Stor tornskade, og lørdag producerede Skovsneppe, Lapværling og Storpiber på overdrevet øst for p-pladsen! Jeg forlod lokaliteten ved 11-tiden ganske tilfreds, men blev vækket af en melding på American tree-sparrow uden for Malmø i Skåne...

Stor tornskade, Røsnæs, 2016-11-11.

lørdag den 22. juli 2017

Hærfugl i Dalby og Reersø

Titlen kunne antyde 2 fugle, men der er tale om en og samme fugl, der skiftede lokaliteter; fra et sommerhusområde i Dalby til havneterrænnet i Reersø. Den blev fundet af BWi, der ville nyde solnedgangen 2016-10-28 ved Dalby Strand. På vej derud fløj en Hærfugl op foran bilen, men landede tæt på, og var resten af dagen let at holde snor i. Jeg ankom, efter et kort på besøg på Røsnæs efter arbejde, ved 1615-tiden, og oplevede hvor relativt usky den var. Den kunne ses i Dalby i en uges tid, men sank så i jorden indtil den blev genopdaget i Reersø medio november. Her blev den indtil de første martsdage 2017.

Jeg twitchede fuglen i Dalby på førstedagen, og det var første gang jeg så en Hærfugl i Danmark siden min første fugl i 1987. Selvom en Hærfugl er en fin fugl var jeg dog ikke særligt desperat omkring den i Reersø, og faktisk opsøgte jeg den ikke selv aktivt. Et par gange under måge- og pibertjek løb jeg dog ind i den. Mere bemærkelsesværdigt var det måske, at den blev startskuddet på en række gode lokale fund i Reersø og det nærmeste Vestsjælland. 2 Nøddekriger, 1 Høgeugle, 1 Storpiber, 1 Bjergpiber, en flok Lapværlinger og 1 nordlig Blåhals fortjener at nævnes.

I det sidste eftermiddagslys ved Dalby Strand, 2016-10-28.

torsdag den 22. juni 2017

Isabellastenpikker ved Gilleleje Havn

Hermed afslutningen på den lille tetralogi om 4 superhits på 5 dage i efterårsferien 2016. Som nævnt i sidste indlæg var starten på efterårsferien hektisk, med ryk på Hvidkindet værling (lørdag), Sibirisk jernspurv (søndag, dyp), og Sibirisk jernspurv + Mongolsk piber (tirsdag). Alt i alt var det overvældende, så da jeg rullede ind i indkørslen tirsdag eftermiddag var det med ønsket om nogle rolige dage forude, så almindelige sysler og efterslæb kunne blive ordnet.

Jeg var dog nærmest kun kommet ind af døren, før det kom frem, at cremen af Gillelejes birdere fedtede rundt med en mærkelig stenpikker. Takket være hurtig reaktion af finderen Tommy Jensen blev der taget fine billeder af fuglen, af Christian Leth, inden mørket sænkede sig, så fuglen endegyldigt kunne bestemmes til Isabellastenpikker. Læs den levende finderberetning her.

Der var ikke så meget at betænke sig på; Gilleleje var trods alt så tæt på, at stressfaktoren ved at skulle helt til Jylland var væk. Der skulle times ankomst ved det første lys, og jeg fik lokket min gamle ven Peter (PJP) med på twitch, så ham samlede jeg op i Hillerød. Han var ikke så helt morgenfrisk mere, så vi ankom mageligt næsten 1 time efter den første pp-melding. Fuglen sås meget fint under hele perioden, så trods det fesne lys var det en dejlig oplevelse. Den var relativt usky, og fouragerede fint samt foretog små flyveture langs stranden. Trods den umiddelbare lighed med Stenpikker kunne dens karakteristika let erkendes: meget lyst sandfarvet og ensartet tegnet fugl. Kun tøjlen og alulaen stak af med sorte tegninger. De lange ben gav en mere højbenet profil.

Dagen efter, 2016-10-20 i Utterslev Mose, og igen 2016-10-23 (Skallingen), var jeg igen på togt efter en dansk Sibirisk jernspurv, men dyppede begge gange. Obsen fra Brantevik var så god og intens at den uden problemer kunne opveje dyppene, men alt i alt blev det en meget stressende uge, i en af de mest legendarisk uge 42'er...EVER!
Der var kontakt til fuglen ved ankomst 0830.

lørdag den 10. juni 2017

Mongolsk piber ved Råå, Skåne

Som nævnt under sidste indlæg, skulle en Mongolsk piber ved Råå, syd for Helsingborg, prøves af ved et eventuelt succesfuldt twitch af Sibirisk jernspurv ved Brantevik, 2016-10-18. Mongolpiber er en fed og spændende art, og den har gnavet særligt vedholdende i mig efter et forfærdeligt dyp på arten i 1998 ved Værnengene, hvor jeg var den første til IKKE at se den, efter at MBH og SBP så den i hovedet på mig.

Tilbage i nutiden skulle den svenske fugl vise sig meget nem at have med at gøre, omend jeg sammen med Ronny Svensson (der havde snor i fuglen da jeg kom) ikke ville presse den alt for meget. Vi fulgte den i noget tid hvor den krøb gennem det korte græs ved det fine lille strandoverdrev Örby Ängar syd for Råå ved Helsingborg. En enkelt gang løb den ud helt åbent på en sti, men den ville ikke stå stille særligt længe ad gangen. Et par gange skræmtes den op af hundeluftere, hvilket gav mulighed for lidt flugtfotos.

På jizzet bemærkes at den er relativt korthalet og kortbenet - i forhold til storpiber - og at den i øvrigt fremtrådte af moderat størrelse. Af dragtkarakterer kan nævnes relativt kort og lige næb (kraftigere og mere buet hos storpiber), jævnt stribet isse (issesiderne er mørkest hos storpiber, hvilket forstærker øjenbrynstriben), kraftigt stribet ryg (svagere stribning hos storpiber), og varm buff underside.

Jeg kørte glad hjem efter at have connectet med 2 mega'er, men tænkte, at nu kunne det være rart med lidt ro...Det skulle vise ikke at blive tilfældet, for jeg var kun knapt kommet hjem, før TJ i Gilleleje lavede stort i form af en Isabellastenpikker...

Der connectes med mongolpiberen 1343

onsdag den 31. maj 2017

Sibirisk jernspurv ved Brantevik, Skåne

Som det kan læses her antydede jeg i slutningen af sidste indlæg, at jeg kunne fortsætte et vildt twitch 2016-10-15 efter Hvidkindet værling på Fanø, med et vildt twitch til Stubben i København efter Sibirisk Jernspurv. Jeg skal ærligt sige, at det var utroligt fristende, men ved tiden omkring meldingen var trætheden ved at sætte ind, og jeg fandt det for risikabelt med 2 x 100 km ekstra kørsel. Det kunne være flot at man faldt i søvn bag rattet efter at have twitchet 2 superhits...I stedet ræsonerede jeg - forkert, skulle det vise sig - at den nok var pp næste morgen, da snart sagt alle andre af efterårets tsunami-agtigt mange sibjern indtil da havde været stationære. En talstærk eftersøgning næste morgen viste imidlertid, at fuglen var pist væk, og følelsen af at have smidt en vinderkupon i skraldespanden meldte sig...

Et sibjern ved Brantevik havde været stationær igennem nogle dage, siden 2016-10-12, og den fugl blev nu ekstra-meget attråværdig. Resten af 2016-10-16, samt 2016-10-17, var optaget, så det var med bange anelser at tiden gik og jeg blæste mod Brantevik, meget tidligt om morgenen 2016-10-18. Ved succes med sibjernet ville jeg også forsøge mig med en Mongolsk piber ved Helsingborg, men den tid den glæde...Vejret på dagen var regntungt og mørkt, klassisk for efteråret når det synker ned i mørket medio oktober. Ved ankomst på den smukke kystlokalitet Grönet ved Brantevik var fuglen netop blevet set ca. et kvarter inden forsvindende ind i et krat, så det var bare at stille sig op og vente. Mine medobservatører forlod hurtigt lokaliteten og jeg var overladt til mig selv. Jeg snusede lidt forsigtigt rundt på den stemningsfulde enebærklædte slette, men fuglen var sunket i jorden. Et par nye twitchere ankom og bidrog med det opsøgende arbejde, blandt andet den altid flinke Christer Larsson, der trampede uforvarende gennem det krat hvor fuglen sidst var set. Efter en pinefuld venten fandt jeg omsider twitchets genstand i det tætte krat tæt på muren til det allerede nu sagnomspundne gule sommerhus klokken 1100, og vi forløstes i en fælles glædesjammer over at have set en af VP's vildeste rariteter. Vi holdt behørig afstand, så billederne er ikke lige så imponerende som så mange andre på AP fra perioden, men vi så den megafint da den langsomt krøb over græsset, rodede i bladene og sluttede af med at sætte sig på stengærdet, inden den igen hoppede ned og rodede rundt i bladene. Den smøg sig ind i krattet igen og sank i jorden. Den markante hovedtegning gjorde fuglen let at finde når først man var kalibreret, men den var faktisk forbavsende godt camoufleret i efterårsløvet på græsset. Klokken 1200 var nyankomne twitchere sat ind i sagerne, og jeg kørte mod Helsingborg for at prøve kræfter med Mongolpiberen...

Sibirisk jernspurv i sit favoritkrat. Grönet, 2016-10-18, 1119.