Brun sule ved Rømødæmningen

 At Brun sule allerede i 2023 skulle komme på min DK-liste var en overraskelse for mig, selv om tegnene var der...Der var fund på Bornholm i 2020, og fund i Sverige + Finland i 2022 og 2023.

20231104 var jeg om morgenen på vej til kratlusk på Røsnæs, men en melding om Brun sule ved Rømødæmningen fik mig til at vende om. Jeg tænkte, at selv om den næppe ville raste, så var der altid en chance. Da fuglen blev genfundet en time efter blev jeg rigtig glad, men også hurtigt bekymret, da det hurtigt viste sig at fuglen var meget sløj, og formentlig døende. Ville jeg nå det?

Heldigvist ligger Rømødæmningen godt for et hurtigt twitch, så efter "kun" 2,5 timers kørsel var jeg fremme, klokken 1130. Fuglen sad op ad en pælerække og skruttede sig, og så ganske rigtigt mere død end levende ud. Efter nogen tid gjorde fuglen et par sidste forsøg på at flyve, men lykkedes kun med akkurat at lette. Fuglen sad herefter på vaden, indtil den døde klokken 1407.

Med den karftigt stigende tendens gennem de seneste 10 år, samt det faktum at arten 3 gange har været øst for Skagen, og 2 gange inde i Østersøen, gætter jeg på at den ses fra Sjælland inden for de næste 5 år.

Brun sule, Rømødæmningen, 20231104. Trykker til højre for pælene, og drejer ansigtet denne vej.

Sidste flyvetur, klokken 1230.

Stejnegers bynkefugl på Melby Overdrev

 Allan Holm Sønderskov fandt 20231028 en Sibirisk-type bynkefugl på Melby Overdrev, så allerede dagen efter besøget hos Amerikansk kærhøg i Vejlerne var der stress på...Der var allerede indsamlet pøller på førstedagen, så det var en alt for god fugl at lade smutte. Dels manglede jeg Sibirisk på DK-listen, og uanset hvad det var, manglede begge på min Sjællandsliste.

Næste morgen var jeg derfor pp, og holdt ud i 3,5 timer i silende regn. Det var undertiden så mørkt at det var umuligt at fotografere, så det er ikke prangende billeder. Til gengæld formidler de stemningen...

Fuglen var ikke synlig den første tid, men i selskab med Jesper Jørgensen fandt vi fuglen i dens foretrukne område, og den var meget stabil resten af formiddagen.

Efter at jeg havde set og krydset en Stejnegers i Tipmosen, Blåvand, i 2020, håbede jeg selvfølgelig, at der var tale om en Sibirisk bynkefugl på Melby Overdrev. Fuglen fremstod også lys, men overgumpen var mistænkeligt orange. DNA-undersøgelsen viste at der var tale om en Stejnegers, og der er endelig samtidigt ved at vise sig et mønster af stabile felt-kendetegn. Det viser sig lidt overraskende, at det er de unge hunner, der lettest lader sig adskille i felt, men også gumpens farve og flere andre kendetegn kan bruges.

Stejnegers bynkefugl, Melby Overdrev, 29/10-2023.

Amerikansk kærhøg i Vejlerne

 Torsdag d. 26/10-2023 eftermiddag gik jeg træt hjem fra Klydesøen, efter at have brugt 2 eftermiddage i streg på at connecte med en langtidsstationær Langnæbbet sneppeklire. Det var heldigvis lykkedes, men det kostede lidt kræfter med arbejde og to dage med kørsel på tværs af Sjælland i myldretiden. Da jeg var nået forbi Hejresøen kom der en Birdalarm, der lynhurtigt ødelagde mit ellers gode humør - Amerikansk kærhøg i Vejlerne, fundet af den formidable HHN. Hans finderberetning kan læses her! Al udsigt til at gå weekenden afslappet i møde kunne øjeblikkeligt parkeres, og jeg måtte indstille mig på endnu en nat på tværs af Danmark.

Efter en nat med regnvejr var der gudskelov kun lidt små dråber og dis i luften over Vejlernes enorme rørskove. Ved Kraptårnet, som måtte forventes at være bedste sted at prøve, var der fra gryningen fyldt godt op, uden at der var tale om apokalyptiske mængder af twitchere. Da tårnet var fyldt, tog jeg opstilling nedenfor, sammen med bla RoC, THH, EC, MMJ, SG, HHø, HBJ, et al. Vi så snart sagt samtlige overnattende Blå kærhøge svæve op over rørskoven, men den amerikanske forblev uset. Det blev til en pinefuld formiddag i uvished, og et mindre opbrud fandt sted omkring klokken 11. Skagenholdet og andre kørte ud i landskabet og prøvede lykken, og med den nyfundne plads i tårnet rykkede jeg derop for at prøve at få varmen.

Klokken 1215 kom der endelig en lovende melding fra Skagen-holdet over zello: en orangefarvet kærhøg sås fra Kærup Holme gå mod syd. Vi spejdede ivrigt fra Kraptårnet, og der gik ikke længe før en god kandidat kunne meldes. Efter nogle pinefulde minutter viste fuglen, stadig på god afstand, endelig sin orange underside og meget mørke hætte. Vi fulgte nu fuglen over længere tid gå mod syd, hvor den undervejs passerede HHN, som stod inde i rørskoven, inden den drejede mod vest og gik ind over Selbjerg Vejle. Da var den blot et par hundrede meter væk, og jublen var stor i tårnet.

Billederne er mange, og stort set ens. Der er forsøgt med forskellige grader af crop, beskæring, og perspektiv. At fuglen passerede i samme sigtlinje som HHN gjorde det til en eksta krydret oplevelse.

Amerikansk kærhøg langt ude over Bygholms nordlige rørskov. Klokken 1240 var den endelig sådan cirka på fotoafstand...

Efter en meget lang glidetur gjorde fuglen endelig et mindre fourageringsophold tæt på Kraptårnet, dog uden resultat.

Et par almindelige Blå kærhøge fra dagen fortjener også at blive vist,