tirsdag den 15. maj 2018

Sibirisk bynkefugl ved Ho Enge

20171014 fandt TPa en Sibirisk bynkefugl ved Ho Enge, lige over for golfbanen, i Blåvandsområdet. Den blev flittigt twitchet frem til 20171017, af mig også, da den forsvandt. Jeg kom i det første lys på andendagen 20171015, og nød fuglen frem til klokken 0915. Efterårsferien var skudt godt i gang.

Sibirisk bynkefugl er en af dem jeg aldrig rigtigt er blevet gode venner med. Jeg har aldrig rigtigt fået bestemmelseskaraktererne ind under huden, og trods relativt mange fund har jeg aldrig kunnet twitche arten. Jeg har en del gammel erfaring med (under?)arten Stejnegers bynkefugl fra Kina, og ellers kun en feltobset fugl fra Stora Fjäderägg i 1992. Det var derfor en positiv overraskelse at se fuglen og ved selvsyn få arbejdet lidt med den. Der er dog stadig forvirring omkring taksonomien, og efter al sandsynlighed skilles Stejnegers bynkefugl ud inden længe. Det efterlader næsten alle de danske fund som sp.-ere maurus/stejnegeri - opskriften på en evig hovedpine! Selv om fuglen sås intenst over 4 dage, var det finderen TPa's billeder på DOF-basen, der er de bedste. De kan ses her. Det ene billede viser tydeligt, at overgumpen ingen mørke pletter har - i modsætning til Stejnegers, som det kan læses her. Det skal blive spændende at følge med i om de to (under?)arter splittes, og om de kan feltbestemmes.

0801: Helt fra morgengryet var fuglen aktiv.

0802.

0803: Fuglen i sin favoritbusk.

0814.

0815.


0819.

0821.

0824.

0841.


0842.

0846.


0847: Infight med Rødhals.

mandag den 14. maj 2018

Sortbrynet albatros ved Korshage

Som det kan læses i et gammelt indlæg om Sortbrynet albatros på Agger Tange står mødet med en albatros som noget helt særligt man kun kan drømme om. At se arten i 2015 var derfor en episk oplevelse af nærmest bibelske dimensioner. Fuglen fra Agger ser ud til at være flyttet ind i den tyske del af Vadehavet om sommeren, og er set årligt 2014-2017. Det var derfor ikke umuligt at man kunne se den igen, men at det skulle ske ved den sjællandske nordkyst i 2017, og tilmed et nyt individ, blev alligevel årets største ornitologiske oplevelse for mig.

Jeg havde i dagene inden godt bemærket, at fuglen sås ved den svenske vestkyst. Jeg glædede mig over de begejstrede svenske meldinger, og varmede mig ved tanken om, at jeg havde arten i bogen. Torsdag 20171005 lykkedes det imidlertid at connecte med fuglen, takket være held og damagecontrol. Jeg havde fri 1500, og skulle til frisøren 1530. Da var meldingerne om, at fuglen var blevet genfundet ved Liseleje netop begyndt at komme, og jeg sad som forstenet i frisørstolen. Jeg ville ikke kunne nå fuglen fra Nordsjælland inden det blev mørkt, og det ville blive morderligt sent inden jeg kom hjem alligevel, men kunne den ses fra Rørvig? Det stod hurtigt klart, at fuglen godt kunne ses fra Rørvig, og jeg kørte med det samme derop. Ved ankomst lidt over 1700 kom twitcherne dryssende tilbage fra obsposten på Korshage, og fortalte at den stadig var derude, men kun en birder var blevet tilbage for at holde styr på den. HVR sad koncentreret tilbage, og havde stadig fuglen i skopet da jeg nåede ud til ham, så det var jeg meget taknemmelig for. Fuglen bevægede sig i store 8-talsbuer over Kattegat, og kom langsomt men sikkert tættere på. Dette mønster gentog sig 4-5 gange. Til slut, omkring 1830, var fuglen gået mod vest ind i Nyrup Bugt, hvor den gik til rast for natten. Undervejs sås også 3 Storkjover og 1 ride; et skønt krydderi på en smuk og episk dag!

At fuglen var ny sås på den grågrønne næbfarve og svagt tegnede øjenbryn. Mine billeder er efter omstændighederne ok, men andre, der var tidligere afsted fik fantastiske billeder både fra Hundested og Rørvig. Disse billeder dokumenterer med al tydelighed at det er en immatur fugl. Mine billeder viser til gengæld den gyldne time som fuglen optrådte i, da jeg så den. Den endeløse række af repetitive billeder undskyldes hermed for at vise fuglen i lidt forskellige zoomvarianter, så skumringen også får lidt plads. Desuden er nogle af Korshages vigtige pejlepunkter med - Hesselø og de 2 gule bøjer.

1748: Den første Storkjove, relativt langt ude.

lørdag den 28. april 2018

Hesselø 2017

Igen i 2017 fik jeg mulighed for at komme til Hesselø. Det blev til 2 ture; 20170609 og 20170922. Igen var oplevelsen stor, med masser af fugle på begge ture. Turen i juni var præget af de store mængder Tejster og Sildemåger, der yngler på øen. Desuden et pænt lille fald af Svaleklirer, samt en sen Fjeldvåge og en Kanadagås af racen occidentalis. Turen i september bød på flot, klart vejr, samt et fund af 2 Dværgværlinger, en Hvidbrynet løvsanger, og et stort fald af Rødhalse og Rødstjerter. Her lidt billeder fra de 2 ture.

3-400 Tejster ligger rundt om Hesselø i yngletiden. Her fra ankomsten 20170609, 0604.

mandag den 23. april 2018

Slagfalk på Værnengene

Efter mange års tilløb, og med en række sikre og mindre sikre undslupne falkonérfugle set rundt omkring i Jylland gennem årene, blev Slagfalk optaget på den danske A-liste for fugle. Anstødsstenen blev et fund gjort på Værnengene i august 2017 af det berømte tirsdagshold; finderberetning kan læses her. Fundet endte med godkendelse i kat. A, og et fund i 2005 fra Skagen kom med i samme ombæring. Top-twitcherne havde da også lugtet lunten, og twitchede fuglen preliminært - en god art at have i banken!

Selv fik jeg set fuglen på sidstedagen, 2017-08-20 fra tidligt om morgenen, og det skulle vise sig at være klogt. Fuglen forsvandt nemlig lidt over 0730. Efter først at have fået et par heftige morgenbyger i det gryende lys, og derefter brygget på en siddende vandrefalk i noget tid, kom Slagfalken endelig forbi os 0645, og tog et par runder over engen vest for vejen. Det blev til et par flyveture, nogle længere perioder hvor den sad på engen, og til slut en længere luftkamp med en vandrefalk.

0702

søndag den 15. april 2018

Middelhavsmåger og Topskarver i Kroatien

En sejltur i den dalmatiske skærgård gav gode muligheder for at kigge godt på masser af Middelhavsmåger i alle aldersgrupper - mest i mangel på bedre; jeg havde fromt håbet på et par skråper, men det blev kun til måger og Topskarver. Jeg nøjedes med at glæde mig over de mange aldersgrupper der var repræsenteret. Alle billeder er fra 2017-07-06 på en sejltur fra Zadar.

En collage af 5 billeder giver dette "landende Topskarv"-motiv.

mandag den 9. april 2018

En uge i Kroatien

Sommerferien i 2017 indeholdt en afslapningsferie i uge 27 i Kroatien. Vi kørte den lange tur i bil - over 2 dage - og havde base i en lejlighed i den lille by Posedarje, ca 30 km fra Zadar ved den dalmatiske kyst. Lejligheden var bla valgt fordi den ikke lå alt for langt væk i forhold til Paklenica NP, hvor der er en god lokalitet for Stenhøne. Da birding kun skulle være en sekundær prioritet nøjedes jeg med denne ene target-art. Det skulle dog vise sig, at vi boede ganske udemærket i forhold til at hyggeobse, så resten af familien kunne holde det ud. Vi boede midt i en god Stenhøne-lokalitet, så Paklenica blev sprunget over - desværre. Både landskab og øvrig fauna dér er klart et besøg værd. Inden for få 100 meters afstand fra vores lejlighed havde vi bofaste arter som Stenhøne, Gærdeværling, Markpiber, Gråsejler, Topskark, Spansk spurv, Middelhavsmåge, Dværghornugle (0 fotos) og Pirol (0 fotos!!!), så vi endte med at prioritere andre besøg. Vi deltog i en sejltur til Kornati NP, med et ophold på en mindre ø. Det blev en stor oplevelse, selv om jeg havde håbet på at se nogle skråber. Man skal måske længere ud i Middelhavet? Plitvice NP blev også besøgt, og var ligeledes en stor oplevelse; især landskabet var meget specielt. Trods det begrænsede udbud af fugle over ugens løb var langt de fleste arter spændende og eksotiske - en meget positiv overraskelse!


Et gråsejlerpar ynglede på bygningen, der husede vores ferielejlighed.

søndag den 25. marts 2018

Ådselgrib på Lolland

Månedsskiftet mellem maj og juni kaster stort set altid et megahit af sig, og 2017 blev ingen undtagelse. Lørdag 2017-06-03 opdagede MT ved 12-tiden en overtrækkende Ådselgrib på Halsnæs, og den sås flygtigt fra Rørvig få minutter efter. Den forsvandt derefter trods intens søgen over hele Sjælland. Den sås ifølge DOF-basen dog syd for Ringsted af et ægtepar, lidt over 17. Dagen efter blev den igen eftersøgt intenst uden held, bortset fra en obs ved Stigsnæs lidt over middag hvor fuglen forsvandt i dis. Pinsemandag har twitcherne taget opstilling ved alle de sydvendte odder, dvs Møn, Gedser, Hyllekrog, og Sydlangeland. De blev ikke skuffede. Fuglen blev genfundet ved Saksfjed på Lolland klokken 1050, og trak meget langsomt mod vest. Folk på Møn og Gedser, og øvrige lurepassere i Storstrømsområdet nåede fuglen i fin stil.

Alt dette har jeg bemærket fra sidelinjen, men har ikke rigtigt taget del i det. Lørdag har jeg været i Allindelille om morgenen og nydt de sjældne orkidéer samt haft kalas på en Skovsanger. Ved middagstid kom et regnområde ind over Sjælland, og jeg tilbragte eftermiddagen i haven og kiggede konstant op. En sydtrækkende Lærkefalk fik mig til at være opmærksom, men der kom ikke andet. Søndag slog jeg Ådselgribben ud af hovedet, da det regnede og var diset. Jeg kiggede ved Tissø på Sorthovedet måge, og ved Sorø Sø på Drosselrørsanger, men vendte ellers tomhændet hjem. Mandag har jeg mere eller mindre haft glemt Ådselgribben og tænkt at den dagen før er smuttet videre til Langeland. Jeg havde et ønske om at gense det enlige eksemplar af Ridder-gøgeurt på Amager Fælled, så tidligt om morgenen rykkede jeg mod København. På vejen meldtes en Lundsanger ud ved Kongelunden, så den ville jeg gerne se først. Den viste sig at være en Lille fluesnapper, men det var stadigvæk en god obs. Jeg kørte derefter ind på Fælleden til orkidéen, og på vej tilbage til bilen kom meldingen om Ådselgribben. Jeg tyggede og vendte skråen i munden - rovfugle kan godt trække ud, men ofte kører de rundt på de sydvendte odder, og der stod faktisk at den var rastende...Jeg besluttede at tage chancen, og var heldig med at pinsetrafikken ikke var alt for tæt. Jeg kom hurtigt derud af, og takket være hurtige opdateringer ankommer jeg knap 2 timer senere ved Dannemare. Jeg så fuglen med det samme, kredsende i 3 kvarter over det samme område, indtil den 1345 gik mod vest. Vi forventede og håbede at den trak over til Langeland, men fuglen sås aldrig derovre. Vi hørte de hjerteskærende beretninger om folk der var fanget på færgen mellem Tårs og Spodsbjerg, og om desperationen og skuffelsen hos det ventende hold på Langeland. I sandhed en nådesløs hobby!

Den prægtige Flueblomst trives i Allindelille.